Nalox™
Sidst opdateret af redaktionen den 04. januar 2023
Nalox™ (eller Nalox Becur™) er et medicinteknisk produkt, som bruges til at behandle skadede negle, der f.eks. har været angrebet af neglesvamp, psoriasis el.lign. Midlet er udelukkende til udvortes brug.
Det er vigtigt at understrege, at Nalox™ ikke aktivt behandler neglesvamp, men kun styrker skadede negle og derved forebygger fremtidige angreb af svamp, bakterier o.lign. Hvis du har neglesvamp, bør du først behandle denne med et håndkøbslægemiddel.
Hvor kan man købe Nalox™?
Nalox™ fås i håndkøb og kan købes på apoteket og hos nogle materialister. Herudover kan Nalox™ med fordel købes på internettet, hvor prisen normalt er lavere end i de fysiske butikker.
Du kan købe Nalox™ til en lav pris her:
Hvad er Nalox™?
Nalox™ er ikke et lægemiddel, men et såkaldt medicinteknisk produkt (medicintekniske produkter har en mekanisk eller fysisk virkning, mens lægemidler har en farmakologisk virkning).
Nalox™ er en opløsning på tube, der indeholder forskellige stoffer (se afsnitet “Pakning og indhold” sidst i denne artikel), som bekæmper, modvirker og forebygger angreb fra svamp, psoriasis, bakterier o.lign. i neglene. Behandlingen forbedrer også neglens udseende ved at gøre den mere jævn og fjerne misfarvninger.
Det er vigtigt at understrege, at Nalox™ ikke aktivt behandler neglesvamp, men kun styrker skadede negle og dermed forebygger fremtidige angreb fra svampe, bakterier o.lign. Hvis du har neglesvamp, bør du først behandle denne med et håndkøbslægemiddel.
Anvendelse og virkning
Nalox™ bruges til at bekæmpe, modvirke og forebygge svamp i fingernegle og tånegle.
Nalox™ virker ved, at 1) tilføre fugt til neglen og 2) ændre neglens mikromiljø, hvilket gør det vanskeligt for neglesvampen at trives.
Ifølge producenten forbedrer midlet neglen på tre måder:
- Neglesvampen forsvinder
- Neglens farve bliver pænere
- Neglens overflade bliver stærkere og mere jævn
Ved korrekt behandling vil man i de fleste tilfælde kunne se en bedring af neglens udseende efter 2 – 4 uger.
Sådan bruger du Nalox™
Nalox™ bruges på følgende måde:
- Påfør opløsningen direkte på den angrebne negl én gang dagligt
- Brug tubespidsen til at fordele opløsningen ud over hele neglen i et tyndt lag
- Sørg også for at fordele opløsningen under neglekanten
- Lad opløsningen tørre i et par minutter (den tørrer hurtigt)
Herudover bør du være opmærksom på følgende:
- Brug Nalox™ indtil en ny, sund negl er vokset ud (herved får du det bedste resultat) – det tager normalt mellem 3 og 6 måneder
- Fil ikke neglen, når du bruger Nalox™
- Husk at tånegle vokser langsommere end fingernegle
- En tube Nalox™ indeholder tilstrækkelig opløsning til at behandle én storetånegl i 4 måneder
Varigheden af behandlingen afhænger af, hvor skadede eller misfarvede neglene er. Som nævnt ovenfor tager det normalt 3 – 6 måneder før en ny negl vokser ud, men i mange tilfælde ses en forbedring af neglens udseende allerede efter 2 – 4 uger.
Husk altid at læse den medfølgende indlægsseddel før brug og spørg din læge eller på apoteket, hvis du er i tvivl om, hvordan produktet anvendes.
Børn
Der er begrænset erfaring med anvendelse af Nalox™ hos børn. Der er ikke udført nogle undersøgelser af midlets virkning på børn. Derfor anbefales det at anvende Nalox™ med forsigtighed hos børn og altid at konsultere læge inden anvendelse.
Graviditet og amning
Nalox™ kan anvendes af gravide og ammende, da midlet kun har en lokal virkning.
Pakning og indhold
- Pakning: Nalox™ findes i en tube med 10 ml og fås i håndkøb.
- Indhold: Propylenglycol, urea, mælkesyre, natriumhydroxid, vand.
- Producent: Meda A/S
Du kan købe Nalox™ til en lav pris her:
Opbevarelse
Nalox™ bør opbevares:
- ved stuetemperatur eller i køleskabet
- uden for børns rækkevidde
Nalox™ må ikke opbevares i direkte sollys eller ved temperaturer under frysepunktet.