Bronkitis / KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom – rygerlunger)

KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Det er som navnet antyder en kronisk sygdom i luftvejene og lungerne, som medfører åndenød, hoste og opspyt af slim fra lungerne.

Sygdommen kaldes også kronisk bronkitis eller ”rygerlunger”.

 

Hvad er KOL?

Kronisk obstruktiv lungesygdom er en vedvarende sygdomstilstand i luftvejene og lungerne, som medfører åndenød og hoste og opspyt af slim fra lungerne.

Sygdommen har mange navne, som bruges i flæng. De mest anvendte er: kronisk bronkitis, kronisk obstruktiv lungesygdom eller ”rygerlunger”.

Kronisk bronkitis betyder, at der til stadighed er en irritationstilstand i  bronkierne, dvs. luftvejene. Irritationen medfører at der dannes store mængder slim og derfor vil bronkierne fyldes op og dette giver anledning til hoste. Efterhånden ødelægges bronkiernes vægge. Der dannes arvæv og luftvejene forsnævres og vejrtrækningen høres som pibende og hvæsende. Da det er vanskeligt at trække vejret igennem forsnævrede luftveje,  føles dette som åndenød. I den medicinske terminologi benævnes sygdommen kronisk obstruktiv lungesygdom:

  • kronisk betyder at åndenød, pibende vejrtrækning, hoste og opspyt er til stede det meste af tiden.
  • Obstruktiv betyder at det vigtigste ved sygdommen er øget modstand i luftvejene under vejrtrækningen.

Ofte ledsages forandringerne i luftvejene af ødelæggelse af de små lungeblærer (alveolerne) og i disse tilfælde betegnes sygdommen også “for store lunger” (emfysem). Da sygdommen næsten altid er forårsaget af tobaksrygning, benævnes sygdommen også ”rygerlunger”.

 

Hvad er årsagen til KOL?

Den vigtigste årsag til KOL er tobaksrygning. Man ved at tobakken har skylden i 8 ud af 10 tilfælde. Der er dog store individuelle forskelle mellem rygeres modtagelighed for at udvikle sygdommen: nogle personer kan ryge hele livet uden at få betydende gener, mens andre får sygdommen efter relativ kort tid (10-20 år). Selv blandt storrygere vil kun 3 ud af 10 have KOL i en sådan grad at det medfører hæmning i de daglige aktiviteter på grund af åndenød.

Alt andet lige stiger risikoen for at få KOL jo mere man ryger og risikoen er størst hos dem, der har røget længe. Således har en storryger en ca. 10-20 gange større risiko for at få KOL end en person der aldrig har røget.

Forskellen mellem den skadelige virkning af forskellige cigaretmærker, cerutter, cigarer eller pibetobak er ikke særlig stor, men rygere, som inhalerer dybt har større risiko for at udvikle sygdommen.

Arbejdsforhold kan også spille en rolle for udvikling af KOL. Hvis man arbejder et sted med meget støv, røg eller dampe, er der øget risiko for KOL. Flere undersøgelser af folk som arbejder i meget “støvede erhverv”, f.eks. kulminearbejdere, har dog vist, at selv store mængder støv er mindre farlige end rygning. Hvis man både ryger og har støvet arbejde er risikoen størst.

Den almindelige luftforurening pga. udstødning fra biler og industri, spiller kun en mindre rolle her i Danmark. Perioder med øget luftforurening kan dog give mere lungebesvær hos personer, som allerede har udviklet sygdommen.

Passiv rygning spiller næppe nogen større rolle for udvikling af KOL i voksenalderen, men kan hos børn give anledning til øget risiko for akut bronkitis og astma. Allergi og overfølsomhed har ikke nogen betydning for KOL.

 

Hvad er symptomerne på KOL?

KOL er ofte mange år om at udvikle sig og den vil sjælden være generende før 50 års alderen.

De vigtigste symptomer er åndenød, hoste og opspyt af slim fra lungerne. Symptomerne kommer langsomt og man vænner sig til dem. Især hoste og opspyt betragtes af mange som en naturlig følge af tobaksrygning (“tobakshoste”) og ikke som nogen sygdom. Mange lærer også at leve med tiltagende åndenød. I det hele taget gør den snigende udvikling, at mange først går til læge når sygdommen er avanceret og behandlingsmulighederne begrænsede.

Mange henvender sig til lægen først i forbindelse med akut opblussen i KOL. Opblussen ses ofte om vinteren og viser sig ved tiltagende hoste, opspyt og åndenød. Ofte er der også feber. I disse tilfælde taler man om, at der er tilkommet akut bronkitis oven i den kroniske sygdom og det kan vare op til flere uger før generne svinder. Den vigtigste årsag til akut opblussen er infektion med virus eller bakterier.  

 

Hvordan stilles diagnosen KOL?

Den vigtigste undersøgelse ved KOL er måling af lungefunktionen. Dette gøres ved at man kraftigt puster luft ud af lungerne i et specielt apparat. Der findes større apparater som kan måle hvor meget luft der kommer ud i løbet af det første sekund, andet sekund osv., og der findes mindre apparater, som måler den hastighed som man puster luften ud med (peakflow). Lægen kan vurdere om ens lungefunktion er nedsat og målingen kan derefter gentages efter indtagelse af luftvejsudvidende medicin.

Man kan også anvende røntgenundersøgelse af lungerne til at belyse om der som led i KOL er sket en permanent ødelæggelse af de små lungeblærer (alveoler), dvs. om patienten har udviklet emfysem.

Mange af symptomerne ved KOL er de samme som ved astma. Imidlertid er der en række forskelle, som lægen kan bruge til at skelne mellem de to sygdomme. Åndenød ved KOL er ret konstant tilstede. Åndenød ved astma behøver ikke være tilstede hele tiden: der kan være dage, uger eller måneder uden åndenød. Astma optræder ofte hos børn og unge mens KOL især ses hos midaldrende og  ældre. Ved astma kan der tit være tale om allergi, mens der er ikke tegn på allergi ved KOL. KOL skyldes næsten altid tobaksrygning, men dette gælder ikke for astma selvom rygning, også passiv rygning, kan forværre astmaubehaget. Både astma og bronkitis er meget hyppige sygdomme. Derfor findes der en del patienter, som har begge sygdomme – det drejer sig typisk om astmatikere, som ryger.  

 

Behandling af KOL/bronkitis

Rygeophør er det vigtigste, der kan hindre at sygdommen fortsat skrider frem. Kun få måneder efter at man er holdt op, aftager og svinder hosten og opspyt hos de allerfleste. Endnu vigtigere er det, at man kan standse ødelæggelsen af lungerne, dvs. at lungerne efter rygeophør vil ældes i samme takt som hos ikke-rygere.

Desværre medfører rygeophør ikke, at man kan genvinde den del af lungefunktionen, som er gået tabt. Derfor er det vigtigt, at holde op med at ryge inden lungefunktionen er nedsat i en svær grad. Imidlertid er det ofte svært at holde op. De fleste rygere har en psykisk og fysisk afhængighed som er svær at bryde.

I de sidste år er der kommet hjælpemidler som nikotinpræparater og specielle tabletter (Zyban®), der gør at den fysiske afhængighed af nikotin lettere kan brydes. I øvrigt kan man få hjælp til rygestop ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse på ” Røgfri Linien” på telefonnummer 80 30 20 10 mellem kl. 13 og 16. 

Såfremt det ikke kan lade sig gøre at holde op med at ryge, er den medicinske behandling sjældent særlig effektiv. Der findes en række medikamenter, som har gavnlig virkning på åndenød ved KOL. Det drejer sig om luftvejsudvidende medicin, som findes som inhalation (pulver, spray, væske til forstøverapparat), som tabletter og som væske til indsprøjtning. Det er bedst at tage medicinen som inhalation, idet den på denne måde er mest effektiv og har færrest bivirkninger. Det er den samme type medicin, som anvendes til behandling af astma, men ofte er virkningen ringere ved KOL end ved astma.

Der findes medicin som har slimløsende virkning. Medicinen hjælper dog ikke hos alle og bruges derfor relativ sjældent til langtidsbehandling. Hvis man vedvarende er generet af  store slimmængder kan man prøve den i en periode og derefter i samråd med lægen diskutere hvorvidt behandlingen skal forsætte.

I meget svære tilfælde af KOL fungerer lungerne så dårligt at kroppen hele tiden mangler ilt. Dette kan konstateres med en blodprøve fra en pulsåre, f.eks. pulsåren ved håndleddet. Såfremt der er vedvarende iltmangel og man ikke længere er ryger, kan man etablere behandling med ilt i hjemmet. Ilten kan leveres fra metalflasker eller fra en koncentrator, som er en maskine der kan opkoncentrere ilten fra atmosfæren.  For at behandling skal have gavn på længere sigt skal den anvendes mindst 15 timer i døgnet. I Danmark er der for tiden omkring 3000 patienter med KOL, som behandles med ilt i hjemmet.

Alt i alt må man desværre konstatere, at medicinsk behandling af kronisk bronkitis ikke er særlig effektiv. Derfor er det vigtigt med forebyggende indsats, som først og fremmest må rettes mod tobaksrygning, som er den dominerende årsag til sygdommen.