Binyrebarkhormonbehandling ved astma og risiko for udvikling af knogleskørhed

Speciallæge, dr.med. Peter Hansen

Sidst opdateret af redaktionen den 04. januar 2023

Produkter til astmatikere kan købes her.

 

Hvad er binyrebarkhormon og hvornår anvender man den type medicin?

Binyrebarkhormon, er et hormon alle raske mennesker producere i binyrerne (deraf navnet).

Hormonet har en række meget betydningsfulde virkninger i menneskekroppen, og er således vigtigt for et normalt immunforsvar, for omsætningen af næringsstoffer (sukker, fedt og æggehvidestoffer), muskler og knogler.

Binyrebarkhormon er altså et hormon med et meget stort virkningsfelt, og kan derfor anvendes som medicin i forbindelse med en lang række tilstande, men samtidig giver hormonet anledning til mulige bivirkninger, der hvor der ikke er behov for ekstra tilført hormon.

Binyrebarkhormon har en meget kraftig hæmmende effekt på inflammation (”betændelsestilstande”), og derfor kan lægen vælge at anvende f.eks. prednisolon (et syntetisk binyrebarkhormonpræparat) i høje doser hos nogle patienter med en alvorlig forværring af astma, ved svære tilfælde af rygerlunger m.m. I en række sygdomme, heriblandt astma, anvender man binyrebarkhormon i lave doser f.eks. til inhaltation med henblik på forebyggelse af astmaanfald.

 

Hvorfor påvirker binyrebarkhormon knoglerne?

Selv om binyrebarkhormon kan være meget effektivt i behandling af astma anfald og i forebyggelsen af nye anfald, så har binyrebarkhormon desværre også mulighed for at give en række kedelige bivirkninger. Dette at der kan opstå bivirkninger må læge-patient imidlertid altid vurdere overfor den gunstige virkning af binyrebarkhormonet.

Bivirkningerne forøges med medicindosis, ligesom lang tids behandling øger bivirkningsrisikoen overfor kort tids behandling. Det er endvidere sådan at lokal behandling (f.eks. spray) synes at give færre bivirkninger end den systemiske behandling (tabletter og medicindrop).

Binyrebarkhormon kan give anledning til bivirkninger på knoglerne, men også måneansigt, udtynding af huden, ændring af psyke, sukkersyge, for højt blodtryk, øget risiko for infektionssygdomme og tidlig åreforkalkning er kendte bivirkninger ved brug af højde medicindoser (tabletter). I denne artikel fokuseres der på binyrebarkhormons virkning på knoglerne.

Binyrebarkhormon i doser over det normale for mennesket, altså som ved prednisolon behandling, nedsætter optagelsen af kalk og vitamin D fra tarmen, et mineral og vitamin der er essentielt for en normal knoglebalance. Prednisolonbehandling øger nedbrydningen af knoglevævet og nedsætter knogleopbygningen, og endeligt mindsker prednisolon gonadefunktionen med deraf følgende lavere mængde kønshormon, hvilket igen påvirker kalkbalancen i knoglerne. Alle disse elementer til sammen kan medføre et betydeligt knogletab, et tab der bliver større og større jo højere dosis og jo længere tid man behandles med medicinen. Resultatet af prednisolonbehandlingen kan derfor  være udvikling af knogleskørhed.

Man regner med at mellem 2 og 4 patienter ud af 10 der får prednisolon gennem længere tid får et knoglebrud som følge af det knogletab der sker ved behandlingen. Ovenstående referere til den systemiske behandling, altså tablet og dropbehandlingen med binyrebarkhormon, men også lokalbehandling kan have en bivirkning på knoglerne, se senere.

 

Hvor meget binyrebarkhormon i overskud skal der til for at man får knogleskørhed?

Dette spørgsmål er ganske vanskeligt at besvare, men prednisolon behandling i mere end 6 mdr., med en dosis på 7,5 mg dagligt giver med meget stor sandsynlighed knogleskørhed, hvis den knoglemineraltæthed den enkelte har før behandling svarer til gennemsnitsbefolkningen. Med baggrund i denne viden ydes der fra lægemiddelstyrelsen lægemiddeltilskud til forebyggelse og behandling af de patienter der er i prednisolonbehandling mere end 7,5 mg i mere end 6 mdr. og hvor en knogleskanning har vist at patienten tilhøre risikogruppen.

Imidlertid vil også behandling med mindre doser, og høj dosis i kortere og måske gentagne behandlingsperioder perioder kunne give anledning til de samme knogleproblemer med udvikling af knogleskørhed. Det er derfor vigtigt for alle de i kortere eller længere tid behandles med tablet prednisolon at få afklaret risikoforholdene ved en DXA skanning (knogleskanning) hvor der måles knoglemineraltætheden i ryggen og hoften. Skanningen bør normalt udføres indenfor 2-4 uger efter indledt predniosolonbehandling da højdosis behandling kan medføre et knogletab på op mod 30% på 3 mdr.

Hvad så med lokalbehandling med inhalation af binyrebarkhormon – hvad ved vi om det? Flere nye undersøgelser på store grupper af astmapatienter behandlet med inhalationsbinyrebarkhormon gennem lang tid peger på, at selv dette at anvende binyrebarkhormon som inhalationsaerosol i lave doser, men igennem meget lang tid (år), kan medvirke til et øget tab af knoglemineral, og altså dermed øge risikoen for udvikling af knogleskørhed. Er dette rigtigt, vil det betyde at blot et lille behandlingsoverskud vil kunne medføre en negativ indflydelse på knoglesystemet, og forebyggelse bør foretages. Det er her vigtigt at understrege, at det er ny viden som bør kontrolleres yderligere ved undersøgelser, men omvendt en viden som bør anvendes allerede nu for forebyggelse af mulige knogleskader.

Behandlingen med forebyggende binyrebarkhormoninhalation har revolutioneret astmabehandlingen, og fejlagtig opfattelse af at behandlingen er farlig for knoglerne bør imødegås. Imidlertid bør vor viden om binyrebarkhormon på knoglerne give anledning til forebyggelse af de mulige bivirkninger ved lang tids inhalationsbehandling. Da det ikke mindst er børn og unge, hvis knoglesystem ikke er færdigudviklet når inhalationsbehandlingen starter, bør man give råd vedrørende forebyggelse, se nedenfor.

 

Hvad kan du selv gøre hvis du behandles med et binyrebarkhormon?

Rigelig motion anbefales (eller så meget som muligt) til såvel børn som voksne med astma, men alle former for gymnastik/bevægelse har en god effekt på kroppen og knoglerne.

En hverdag med et tilstrækkeligt indtag af calcium (mælkeprodukter) og vitamin D (fede fisk og sollys) bør alle efterleve, børn som voksne. Derudover bør alle i vedvarende behandling med tablet binyrebarkhormon, uanset dosis, have ekstra calcium og vitamin D, f.eks. calcium tablet med vitamin D (kombineret tablet der kan købes som kosttilskud i håndkøb).

Børn og voksne i behandling med inhalationsbehandling for forebyggelse af astmaanfald bør sikre sig et dagligt indtag af calcium på mindst 1200-1500 mg dagligt og vitamin D på mindst 600-1000 IE (15-25 mikrogram) dagligt. Hvis dette ikke kan lade sig gøre bør der suppleres om med kosttilskud som ovenfor.

 

Produkter til astmatikere kan købes her.

 

Anbefalede bøger

Følgende bøger indeholder supplerende information om astma:

 

Relevante links