Lamisil® Once
Sidst opdateret af redaktionen den 04. januar 2023
Lamisil® Once er en svampedræbende kutanopløsning, som fås i håndkøb og bruges til behandling af fodsvamp.
Hvis man sammenligner Lamisil® Once med andre svampedræbende midler, har midlet en klar fordel; det kræver kun én behandling på 24 timer, hvor de andre midler typisk kræver daglig indsmøring af fødderne i en hel uge.
Hvor kan man købe Lamisil® Once?
Lamisil® Once er et håndkøbslægemiddel, der kan købes på næsten alle apoteker, men også i visse supermarkeder. Herudover kan Lamisil® Once købes på internettet, hvor det som regel er billigere end i de fysiske butikker.
Du kan købe Lamisil® Once til en lav pris her:
Produkterne ovenfor forhandles af en dansk webshop, som har tilladelse til at sælge medicin i Danmark. Leveringstiden er 1 – 3 dage.
Anvendelse
Lamisil® Once er kutanopløsning, der udelukkende er udviklet til at behandle fodsvamp hos voksne (de andre produkter i Lamisil-serien kan også bruges mod andre typer svamp).
Børn og unge under 18 år bør ikke anvende Lamisil® Once, da der ikke er udført forsøg med midlet i denne aldersgruppe.
Sådan bruger du Lamisil® Once
Lamisil® Once er en éngangsbehandling, som anvendes på følgende måde:
- Vask og tør begge fødder inden påsmøring af Lamisil® Once
- Sørg for at dine hænder også er tørre
- (Lamisil® Once er en éngangsbehandling – alt midlet skal derfor påsmøres på én gang)
- Smør midlet på begge fødder, men på en fod ad gangen – også selvom der kun er tegn på fodsvamp på den ene fod (på denne måde dræbes alle svampe – også dem som ikke har medført synlige symptomer)
- Midlet skal ikke masseres eller gnides ind i huden, men sørg for at komme rundt om alle tæer og flader på foden
- Lad midlet sidde i 1 – 2 til det tørre ind som en film
- Herefter kan du tage strømper og sko på
- Vask hænder umiddelbart efter behandlingen
- Ubrugt lægemiddel bør kasseres
- Vask ikke fødderne de følgende 24 timer (fra fødderne er smurt)
- Når de 24 timer er gået, kan du vaske fødderne nænsomt og duppe dem tørre
- Husk at påsmøringen ikke skal gentages!
Husk altid at læse den medfølgende indlægsseddel og følg den nøje.
Symptomerne bedres normalt i løbet af et par dage, men komplet heling af huden kan tage op til 4 uger. Hvis du ikke oplever bedring efter 1 uge, bør du søge læge.
Virkning
Lamisil® Once indeholder aktivstoffet terbinafin, som er virksomt mod bestemte typer hudsvamp (dermatofytter såsom Trichophyton (f.eks. T. rubrum, T. verrucosum, T. violaceum og T. mentagrophytes), Microsporum canis og Epidermophyton floccosum.
Aktivstoffet terbinafin i Lamisil® Once ødelægger svampenes cellevægge, så de elimineres.
Lamisil® Once har en langvarig virkning; forsøg har vist, at under 12,5% af de behandlede patienter (med fodsvamp) får tilbagefald eller geninfektion inden for 3 måneder efter behandlingens start.
Advarsel
Lamisil® Once bør:
- udelukkende anvendes udvendigt
- udelukkende bruges på fødderne
- anvendes med forsigtighed til patienter, hvor alkohol kan forårsage irritation (f.eks. ved solskoldning eller andre hudskader)
- ikke anvendes til behandling af mokkasinsvamp (hyperkeratotisk kronisk plantar tinea pedis)
Ved kontakt med øjnene skal de skylles med rigelige mængder vand.
Hvis en allergisk reaktion opstår, bør du vaske fødderne i husholdningssprit (denatureret sprit) og kontakte din læge eller nærmeste apotek.
Graviditet
Lamisil® Once må kun anvendes af gravide i tilfælde, hvor det er tvingende nødvendigt.
Amning
Lamisil® Once må ikke anvendes af ammende, da aktivstoffet terbinafin udskilles i modermælken.
Bivirkninger
De hyppigste bivirkninger ved brug af Lamisil® Once er milde, fobigående reaktioner på det område, hvor midlet anvendes (applikationsstedet).
- Ikke almindelige (0,1 – 1%): tør hud, hudirritation, brændende fornemmelse i huden (alle på applikationsstedet).
- Meget sjældne (under 0,01%): udslæt, udslæt med blærer, kløe, nældefeber (alle allergiske reaktioner).
Hvis en allergisk reaktion opstår, bør du vaske fødderne i husholdningssprit (denatureret sprit) og kontakte din læge eller nærmeste apotek.
Pakninger og priser
Lamisil® Once findes i en tube à 4 gram, som kan købes til en lav pris her:
Indhold
- Aktivstof: Terbinafin (1 g creme indeholder 10 mg terbinafin).
- Hjælpestoffer: acrylat/octylacrylamid-copolymer, hydroxypropylcellulose, mellemkædetriglycerider, ethanol.
- Producent: Novartis
Præparater med lignende eller samme virkning
- Finigen®
- Terbistad
Se evt. også vores øvrige artikler om produkterne i Lamisil®-serien: