• Hvad er psoriasis?

Skællene dannes, fordi overhudscellerne deler sig 6 gange så hurtigt som normalt. De enkelte celler når så ikke at modnes og danne det glatte overfladelag, som karakteriserer normal hud. Skællene er sprøde, og der kommer let blødning, hvis man bliver ved at kradse. Hurtig celledeling forbindes ofte med kræft, men psoriasis er ikke en kræftsygdom. Der er tale om en helt fredelig, øget celledeling. 

I forbindelse med den hurtige celledeling udvides hudens blodkar. Derfor fremtræder psoriasispletterne i reglen røde og irriterede. 

Immunsystemet er meget aktivt ved udvikling af psoriasis. Præcist hvilke faktorer, som aktiverer immunsystemet, er ikke kendt i detaljer. Den nye viden om immunsystemets medvirken til udvikling af psoriasis er basis for nye behandlingsprincipper med antistoffer (modstoffer). 

• Hvem får psoriasis?

Der er i nogle familier en arvelig tendens til at udvikle psoriasis. Arvegangen er kompliceret, og det er langtfra sikkert, at ens børn får psoriasis, selv om man selv har det. Risikoen for, at et barn får psoriasis, hvis én af forældrene har sygdommen, er ca. 15%. Hvis begge forældre har psoriasis er risikoen 50%. Arven er bl.a. knyttet til visse vævstyper. 

Hudsygdommen findes over hele verden, men med varierende hyppighed. I Danmark har 2-3% af befolkningen psoriasis, dvs. 100-150.000 personer. Sværhedsgraden varierer meget, men langt de fleste har mild sygdom, med kun få pletter og kun udbrud i perioder af livet. 

Psoriasis ses sjældent i barnealderen. Hos de fleste kommer de første pletter i ung voksenalder, men en betragtelig del får først sygdommen omkring 50 års alderen. Meget tyder på, at forløbet af psoriasis er mere fredeligt, jo senere i livet, den opstår. 

• Hvorfor udvikles psoriasis og hvilke faktorer kan forstærke hudlidensen?

De personer, som har arvet tendensen til at udvikle psoriasis, kan få udbrud af sygdommen i forbindelse med infektionssygdomme, specielt infektioner forårsaget af hæmolytiske streptokokker. Disse kan give anledning til halsbetændelse, evt. til infektion ved endetarmen hos børn. I forløbet af en sådan infektion ses jævnligt et stort udbrud af småplettet psoriasis, kaldet guttat eller dråbeformet psoriasis. 

Meget tyder på, at stressreaktioner kan forårsage udbrud af psoriasis eller forstærke eksisterende udbrud. Hos personer, som er under stort psykisk pres, er det derfor vanskeligt at gennemføre en effektiv behandling af sygdommen. 

Nogle medikamenter kan få sygdommen til at bryde ud. Det drejer sig om nogle malariamidler som klorokin- og hydroxyklorokin, lithium, som anvendes til behandling af psykiske lidelser og hjertemedicin som betablokkere. Der er dog mange med psoriasis, som kan tage disse medikamenter, uden der kommer udbrud af psoriasis. Man må sammen med sin læge afveje fordele og ulemper ved medicinen, hvis det er af stor betydning, at man får denne. Daglig indtagelse af store mængder alkohol kan ligeledes forårsage udbrud af psoriasis og samtidig betyde, at det er vanskeligt at opnå et tilfredsstillende behandlingsresultat. 

Fysisk påvirkning af huden med krads fra kæledyr eller planter kan fremprovokere psoriasis i de områder, der bliver kradset op. Tilsvarende kan vanekradsning af elementer fx. i nakken medføre, at disse er vanskelige at behandle. 

Værktøj som hviler i bestemte hudområder i hænderne kan medføre psoriasis på kontaktstedet, ligesom arbejde på knæ kan medføre stædige pletter på knæene. 

De fleste med psoriasis har glæde af sol og havbade. Hos få procent kan sol forårsage eller forstærke et psoriasisudbrud, som i så fald hyppigt viser sig på hænderne og/eller i ansigtet. 

• Hvordan ser man, at det er psoriasis?

Den enkelte psoriasisplet er meget skarpt afgrænset i forhold til den omgivende, normale hud. Pletterne er mere eller mindre rød. Der er afskalning, som kan variere fra så lidt, at det kun kan vises ved at kradse i huden, til massive skorper på de enkelte pletter. Se  billeder af psoriasis.

Hos de fleste er der ingen eller kun moderat kløe, men enkelte med psoriasis er stærkt plaget af kløe. Et stort dagligt alkoholforbrug øger i reglen kløetendensen. 

Heldigvis er de hudområder, hvor psoriasis er mest almindelig, dækket af tøj eller hår. Albuer og knæ er de hudområder, som hyppigst angribes, men mange har tillige pletter i hårbund og på kroppen. Ansigt og hænder går i reglen fri, omend der kan være pletter i hårkanten i panden og bag ørerne. 

En speciel, småplettet form ses af og til hos unge, som har haft halsbetændelse forårsaget af streptokokker. Udbruddet kommer i løbet af få uger og kan dække store dele af hudoverfladen. Det er ofte det første udbrud af psoriasis, som viser sig på denne måde, og det virker skræmmende på de fleste, som får det. Heldigvis svinder et sådant udbrud efterhånden uden behandling, ellers er sol eller lysbade hos en hudlæge effektive behandlinger. Halsbetændelsen skal naturligvis også behandles. 

Der er negleforandringer hos mange personer med psoriasis. Hvis psoriasiselementerne findes, hvor neglen dannes (modsat den fri kant), falder skællene af og efterlader små huller i neglepladen (fingerbølprik), som kan sidde i grupper på neglene. Hvis psoriasis sidder under neglepladen, ses gullige pletter under neglen (oliepletter). Når neglen vokser ud, løsnes denne let svarende til oliepletterne, og neglen vil da fremtræde som delvist løs. Der kan også ses fortykkede negle og negle, som misfarves, fordi der trænger bakterier og svampe ind i de defekte negle. 

Negleforandringerne kan dels være skæmmende, dels kan de hæmme gribefunktionen ved arbejde med finmekanik, og der kan samles snavs og olie under delvist løsnede negle. Det samme gælder ved psoriasis på hænderne. Denne type psoriasis forværres af vådt arbejde, arbejde med olie og mekanisk belastende arbejde. 

Psoriasis i hårbunden er speciel ved, at håret holder på skællene, så disse kan samles til store skorper. 

Hos nogle findes psoriasis i indelukkede og varme hudområder som armhuler, under bryster, i navlen og i lyskefolder og mellem ballerne (invers psoriasis). I disse tilfælde ses skarpt afgrænset rødme, af og til med væsken, men sjældent med skæl. Invers psoriasis kan medføre svie og sekundær infektion i væskende hudområder. 

I specielle tilfælde viser psoriasis sig som små pusholdige hudområder, mest almindeligt i håndflader og fodsåler. Selvom sådanne udbrud ser ud til at være smitsomme på grund af pusindholdet, så er der ikke bakterier eller andre mikroorganismer til stede, så der er ingen smitterisiko. 

• Psoriasisgigt

Mange med psoriasis har ledsmerter, men det er heldigvis kun få procent, som udvikler egentlig gigt med hævelse og destruktion af led. Læs mere om Psoriasisgigt.

• Hvilke undersøgelser foretages ved psoriasis?

Diagnosen af psoriasis på huden stilles bedst ved at se på og undersøge huden. Hvis lægen er i tvivl om diagnosen, kan en lille hudprøve, som skæres ud af psoriasispletten, være til hjælp ved diagnosen. 

Der findes ingen blodprøver, som kan anvendes til at stille diagnosen psoriasis. Ved gigtsymptomer kan blodprøver være nyttige til at skelne psoriasisgigt fra leddegigt. 

Ved psoriasis i negle kan det være aktuelt at foretage svampeundersøgelse af neglen, da neglesvamp, specielt i tånegle, kan ligne psoriasis. 

• Hvordan kan psoriasis behandles?

Der findes mange midler til behandling af psoriasis. Man skal dog gøre sig klart, at da arven til at kunne udvikle psoriasis er den vigtigste faktor for sygdommen, så findes der ikke metoder til at fjerne den helt. Der kan være lange perioder i psoriasispatientens liv, hvor der ikke er udbrud eller meget få pletter og dermed ikke behov for behandling. 

Hvis man skal behandle, bør man gøre sig klart, hvad man gerne vil opnå. Kløe og andre gener kan være årsag til ihærdig behandling, eller der kan være æstetisk ubehag ved idelig dryssen på tøjet eller blodpletter på grund af kradsning i pletterne. 

Beslutning om valg af behandling omfatter også vurdering af besvær og ubehag ved smørebehandling, bivirkninger fra tabletbehandling og besvær ved mange lægebesøg, hvis der skal behandles med lys flere gange om ugen. Endelig kan prisen for behandlingen spille en rolle. 

Behandlingsspektret kan illustreres som en trappe. Nederste trin på trappen illustrerer enkle smørebehandlinger, som ved ihærdig anvendelse kan holde psoriasispletterne i ave, indtil sygdommen kommer i en rolig fase, mens øverste trin på trappen kan illustrere kraftig tabletbehandling i form af mild kemoterapi, som hos mange kan holde psoriasis glattet helt af. Man må som patient sammen med lægen være med til at beslutte, hvor på trappen man skal have sit behandlingsniveau. 

• Binyrebarksteroider

• D-vitamin analoger

Calcipotriol (Daivonex®) er et dansk udviklet smøremiddel, som bremser den abnormt hurtige vækst af overhudscellerne og samtidig fjerner irritationstilstanden i huden. 

Calcipotriols virkning indtræder langsommere end binyrebarksteroidernes. Til gengæld er stoffet fri for bivirkninger selv ved langtidsbehandling, hvis man som voksen højst anvender 100 g pr. uge. Ved påbegyndelse af behandlingen kan huden omkring psoriasispletterne blive lidt irriteret, så det ser ud, som om hudlidelsen forværres, men denne irritation svinder i reglen efterhånden og har ikke indflydelse på virkningen af præparatet. 

Der er markedsført en kombination af calcipotriol og et stærkt virkende binyrebarksteroid (Daivobet®), som har hurtigt indsættende virkning, og som er effektivt. Præparatet anvendes 1 gang daglig i ca. 1 måned, og man kan derefter, for at undgå binyrebarksteroidets bivirkninger, skifte til behandling efter behov (et par gange om ugen), som ikke giver steroidbivirkninger i langtidsbehandling.

Hårbunden udgør et specielt problem behandlingsmæssigt. Det er besværligt at smøre med cremer og salve, som kun vanskeligt vaskes ud, og det er ofte nødvendigt at fjerne hovedparten af skorperne, før flydende midler kan nå ned til de hudområder, hvor sygdommen er. Indgnidning om aftenen af de områder af hårbunden, hvor der er skæl og skorper og vask næste morgen ved at komme shampoo i håret, før man går håret vådt, gør det lettere at fjerne olien, og denne er som forbehandling effektiv til løsning af skæl og skorper. Når skæl og skorper er fjernet, kan der behandles med flydende binyrebarkholdige præparater og calcipotriol efter de retningslinjer, der er givet for behandling af pletter på huden. 

Der er markedsført et tilsvarende præparat til behandling af hårbundspsoriasis (Xamiol®) med samme indholdsstoffer, men i en flydende formulering velegnet til hårbunden. I modsætning til de fleste andre hårbundsbehandlinger er det ikke nødvendigt med indledende afskællende behandling inden behandling med Xamiol®. Præparatet anvendes 1 gang daglig i ca. 1 måned, og man kan derefter, for at undgå binyrebarksteroidets bivirkninger, skifte til behandling efter behov (et par gange om ugen), som ikke giver steroidbivirkninger i langtidsbehandling.

Det er en god ide hver aften at smøre hudområder med psoriasis med en fedtende fugtighedscreme. Derved mindskes problemer med afskalning, og hvis der er kløe, mindskes denne.

• Lysbehandling

Hvis smørebehandlingerne ikke er tilstrækkeligt effektive, kan man supplere med lys. Sol i form af solbade om sommeren er effektiv, men da solen i Danmark ikke er så pålidelig, kan man få samme type lys som i solen i lyskabiner (UV-B). Denne behandling kan gives hos de fleste hudlæger. De kommercielle solariers lys er mere langbølget (UV-A). Det bruner men er ikke så effektivt til behandling af psoriasis. Det er derimod kapsler med methoxapsoralen (Geroxalen®), et ekstrakt af en bjørneklolignende plante, givet sammen med UV-A (PUVA-behandling). Navnet står for Psoralen + UV-A. På behandlingsdagen skal man bruge en bestemt slags beskyttelsesbriller.

Fælles for lysbehandlingerne er, at de skal gives 2-3 gange pr. uge i en længere periode. Det er vanskeligt at forene med mange typer arbejde. 

De fleste hudlæger behandler også med bløde røntgentstråler (Bucky stråler), som hæmmer irritationstilstande i huden og dermed psoriasis. Denne behandling gives nogle gange med 1-2 ugers interval.