Ketoprofen “NM”
Sidst opdateret af redaktionen den 19. marts 2026
Medicin og udstyr til lindring af symptomerne på gigt kan købes her.
Ketoprofen “NM” var et smertestillende middel, der blev brugt ved gigtsygdomme.
Midlet er udgået og oplysningerne i det følgende er derfor forældede.
Anvendelse
Ketoprofen “NM” tilhører gruppen af såkaldte NSAID-præparater, der anvendes mod gigtsygdomme (f.eks. slidgigt, urinsyregigt, leddegigt m.fl.) og andre inflammatoriske sygdomme (f.eks. sene-skede-hinde-betændelse, tennis-arm m.fl.). Ketoprofen “NM” kan også anvendes ved svage smerter og menstruationssmerter.
Advarsel
Må ikke anvendes ved frisk blødning fra mave-tarmkanalen (f.eks. mavesår). Forsigtighed ved samtidig anvendelse af binyrebarkhormon præparat, blodfortyndende medicin og blødningstendens (se i øvrigt indlægsseddel).
Bivirkninger
Ketoprofen “NM” kan medføre blødning fra mave-tarmkanalen (mavesår). Bivirkningerne omfatter i øvrigt sure opstød, diarré, kvalme og forstoppelse (se i øvrigt evt. indlægsseddel).
Andre bivirkninger kan være mavesmerter, blod i urinen, ændret urinmængde, hovedpine, forhøjet blodtryk, tørst, nedsat appetit, smerter i ryggen eller siden, ødemer, vejrtrækningsbesvær, usædvanlig træthed eller svaghedsfornemmelse, opkastning, vægtforøgelse.
Mindre almindelige bivirkninger inkluderer: smerter i blæren, uklar urin, smerter eller ubehag ved vandladning, hyppig vandladningstrang, udslæt, hævelser eller inflammation i munden.
Herudover findes der også en lang række bivirkninger, som kun forekommer i sjældne tilfælde eller har ukendt hyppighed.
Graviditet
Ketoprofen “NM” bør ikke anvendes de sidste 3 måneder af graviditeten pga. risiko for vehæmning, øget blodtab under fødslen og øget blødningstendens hos den nyfødte.
Amning
Ketoprofen “NM” kan anvendes i små doser.
Dosis
Ketoprofen “NM” findes som kapsler á 50 og 100 mg.
- Voksne: 50-100 mg 2 højst 3 gange daglig.
- Børn: Bør ikke anvendes til langtidsbehandling af børn.
Medicin og udstyr til lindring af symptomerne på gigt kan købes her.
Præparater med lignende eller samme virkning
Producent: Gerard
Relevante Links
- Dansk Fibromyalgi Forening
- Dansk Reumatikerforening
- Fedme – overvægt
- Foreningen af kroniske smertepatienter
- FNUG
- Gigtforeningen
- Kikkertundersøgelse af mavesækken (Gastroskopi)
- Mavesår
- Røntgenundersøgelse
- Røntgen af led ved mistanke om slidgigt
- Røntgen af mavesækken
- Røntgen af rygsøjlen
- Slidgigt (osteoartrose)
- Smerteklubben
- Sukkersyge, insulinkrævende (type-1 diabetes)
- Sukkersyge, ikke-insulinkrævende (type-2 diabetes)
- Sur mave (mavekatar)