Reductil®
Sidst opdateret af redaktionen den 26. april 2023
Reductil® (sibutramine) blev trukket af markedet i EU og Danmark i 2010, fordi det medførte uhensigtsmæssige bivirkninger.
I dag anbefaler man i stedet slankemidler såsom Xenical® eller Wegovy, der er omtrent ligeså effektivt som Reductil®, men har betydeligt færre bivirkninger.
OBS: Informationerne i resten af denne artikel stammer fra det oprindelige produktresumé for Reductil® og er derfor forældede.
Anvendelse
Reductil® anvendes som supplement til diætbehandling hos patienter med svær overvægt (Body Mass Index over 30 kg/m2 eller over 27 kg/m2 sammen med risikofaktorer) hvor vægtreducerende program ikke har været tilstrækkeligt.
Behandlingen bør dog ikke startes med mindre diæt alene har medført et vægttab på mindst 2,5 kg på 4 uger. Lægemiddelstyrelsen anfører at behandling med Reductil® ikke bør overstige 12 måneder.
Advarsel
Bør ikke anvendes til børn, eller hos patienter med utilfredsstillende behandlet højt blodtryk. Lægemiddelstyrelsen har anført at der findes teoretisk mulighed for såkaldt interaktion med en lang række andre lægemidler. Det vil sige at der teoretisk kan opstå uventede bivirkninger ved samtidig indtagelse af endog almindelige håndkøbspræparater. Se i øvrigt evt. indlægsseddel.
Bivirkninger
Hovedparten af bivirkninger indtræder indenfor de første 4 ugers behandling og aftager. Bivirkninger kan være appetitløshed, hård mave, mundtørhed, søvnløshed, kvalme forværring af hæmorroider, hovedpine, angst hjertebanken, for højt blodtryk, svedtendens, og smagsforstyrrelser, se i øvrigt evt. indlægsseddel.
Graviditet
Bør ikke anvendes.
Amning
Bør ikke anvendes.
Dosis
Findes som kapsler á 10 mg.
Voksne: 10 mg om morgenen, hvis manglende vægttab (mindre end 2 kg på 4 uger) kan dosis øges til 15 mg dagligt, ved manglende effekt skal medicinen stoppes.
Producent: Knoll/Abbot.
Præparater med lignende eller samme virkning
Relevante links
- Adipositas
- Adipositasforeningen
- Blodprop i hjertet
- Blodtryksmåling
- Body Mass Index
- Diabetesforeningen
- Ekkokardiografi
- For højt blodtryk
- For højt stofskifte
- Hjerteforeningen
- Hjertekardiogram (EKG)
- Hjertekrampe
- Ikke-insulinkrævende sukkersyge
- Insulinkrævende sukkersyge
- Landsforeningen til bekæmpelse af kredsløbssygdomme (LBK)
- Mavesår
- Overvægt
- Ultralydsundersøgelse af hjertet